Å benene er et arkitekttegnet bordbensystem, som er fremstillet i rustfrit, børstet stål. Det bærer tydeligt præg af skandinaviske aner og ser yderst potent og majestætisk ud. Benene har et råt, men poleret look, der ligner at de er skåret ud af ét stykke granit.
Til enhver flot bordplade skal der være ben i lige så høj kvalitet. Helt unikt for Å benene er den særligt designet T-fatning, som monteres fast på undersiden af bordpladen. Å benene er en særlig konstruktion, vi har arbejdet længe på at udvikle. De er maskuline, æstetiske, praktiske og danner en elegant ramme om naturproduktet de bærer.
Ved at nedsænke T-fatningen ind selve bordpladen flugter monteringen på undersiden, og derved skjules alt ”visuel støj”, hvilket giver møblet et rent look, set fra siden. Vores borde har ingen ramme eller montering på undersiden, benene går direkte ud af bordpladen, der er altså ingen grimme, halvfærdige løsninger.
Bordbenene består af tre dele pr. sæt - to sæt i alt. De har en T-fatning, der fæstnes til bordpladen, således at fatningen flugter og ikke er synlig fra siden. På T-fatningen monteres to bordben med to bolte pr. ben, som udstyres med filt på ståsiden.
Skruehullerne i midten af T-fatningen er runde, mens skruehullerne omkring bordbensmonteringen er aflange. Den aflange form er af hensyn til, at træet skal kunne ”ånde” og udvide sig ved varierende luftfugtighed, så bordpladen ikke vrider sig deform eller flækker med tiden. Skruerne er desuden fremstillet af rustfrit stål.
Bordpladen består af sammensatte planker, der udvælges med omhu, så materialernes farveaflejringer, og figurering harmonerer bedst muligt. Vi benytter os ikke af traditionelle spær på undersiden af bordpladen, men i stedet har vi udviklet en teknik, der gør det muligt at samle plankerne med bolte inde i selve træet, hvilket giver bordpladen et elegant og rent udtryk.
Vores borde består af rendyrket kvalitet, der kombinerer maskulint med elegant design, simpelt sagt er det nordisk, når det er allerbedst.
Se og bestil bord Køb ben separat