0

Håndtering

Brugervejledning til vedligeholdelse af dit Åkeskiol:
Eftersom Åkeskiol bordplader består af træ, som er et naturmateriale, er det nødvendigt og vigtigt at dit bord får den behandling som kræves. Den rigtige behandling sikrer materialets holdbarhed, så dit Åkeskiols udseende bibeholdes.

Ved forarbejdelse af træ til brug for møbler, tørres træet til en fugtighed på mellem 6-8%. Dette sker ud fra vores erfaring og i overensstemmelse med den normale og relative luftfugtighed i klimaet, der svinger mellem 40-60%. Luftfugtigheden udgør sædvanen som forefindes i beboelser med en rumtemperatur på ca. 20°c.

Naturlige materialer som træ indstiller sig efter sine omgivelser, herunder den luftfugtighed i det lokale hvor bordet placeres. Det betyder at bordplader af træ kan blive ru, matte eller let buede. Dette er en uundgåelig effekt af materialevalget. Disse forandringer på bordpladen anses ikke som en mangel ved bordet, men snarere som sædvane og charmen ved et bord fremstillet af et ”levende” materiale. Hver træsort opfører sig forskellig og har forskellig tolerance overfor bearbejdelsesændringer.

Egetræ er som eksempel mere tilbøjelig til at få ”vindridser”, som er små revner imellem årene. Forekomsten af vindridser har ingen betydning for bordets holdbarhed. Vindridser opstår typisk ved udtørring af bordpladen, hvorfor bordet har godt af regelmæssig aftørring med en fugtig klud, for at undgå udtørring af træet. Dette kan fx ske ved tørring efter hvert måltid.

Hvert enkelt Åkeskiol smedes og sammensættes af nøje udvalgt træ. Træet stammer fra flere forskellige steder og har grundet sin mærkning som naturprodukt, forskel i både struktur, farvespil og størrelse. Dette er den specielle charme og unikke egenskab ved naturproduktet. Af samme årsag vil dit Åkeskiol ændre farve med tiden og farveforskelle kan blive udlignet. Mindre revnedannelser kan også forekomme og vil derfor ikke blive anset som mangel eller defekt.
 
Særlige forhold ved modtagelse og andre gode råd:
I bedste fald bør alt unødigt placering af glas, vaser, dåser og lignende undgås den først kommende tid efter modtagelsen af dit Åkeskiol. Bordet og materialet skal have tid til at vænne sig til netop dit hus, for bedst muligt at undgå skjolder. Skjolder opstår typisk hyppigst når bordet er nyt, men kan forekomme senere hen i ejerskabsperioden.

Prøv så vidt muligt at undgå at placerer bordet i direkte sollys og anden varmepåvirkning såsom brændeovne eller for tæt på en radiator, idet varmen kan påvirke træets fugtighed og form. Placering for tæt på varmekilder kan fremprovokere sprækker i bordpladen grundet for hurtigt udtørring.

Samtidig bør brugen af plastik eller voksdug i vides muligt opfang undgås, idet lufttættematerialer begrænser træets mulighed for at ånde, hvilken kan medføre revnedannelse.

Et Åkeskiol tåler ikke direkte varme fra gryder, pander, skåle og varmeledende metalbordskånere, og spildt væske søges hurtigst muligt fjernet.
 
Vedligeholdelse af et Åkeskiol:
Alle Åkeskiol af massivt træ leveres olieret, behandlet med den dansk produceret olie WOCA Wood Care (Tidligere TripTrap).

Et olieret bord skal vedligeholdes 2 til 4 gange årligt, alt afhængig af hvor ofte bordet anvendes, placeringen af bordet i lokalet og om bordet fx bruges af mindre børn.

Varmepåvirkninger, som beskrevet ovenfor, kan ligeledes være afgørende for antallet af gange dit Åkeskiol bør behandles. 

Der er forskel på behandlingsprocedure af over- og underside af bordet, idet undersiden ikke udsættes for daglig brug.

Det anbefales at undersiden alene påføres nyt lag olie med enten pensel eller klud. Overskydende olie aftørres efter påføring. Vendt gerne 10-20 min efter påføring, således olien har tid til at trænge ordentligt ind.

Oversiden af bordet anbefales let slebet med sandpapir korn 600. Det anbefales ikke at der benyttes el-værktøj, da disse kan slibe træet mere end nødvendigt. Samtidig anbefales slibning langs med træets årer.

Efter slibning aftørres bordpladen inden påføring af olie. Overskydende olie fjernes efter ca. 20 min.

OBS! Det er vigtigt at alt overskydende olie fjernes, idet fladen af bordpladen kan fremstå fedtet, såfremt overskydende olie ikke fjernes tilstrækkeligt.

Bemærk venligst at klude og papir, der benyttes til påføring og aftørring, indeholder olie, hvorfor de kan være brandfarlige og selvantændende. Det anbefales at klude eller papir, der benyttes til påføring og aftørring af olie, lægges i en separat plastikpose med vand og køres på genbrugsstationen hurtigst muligt. Dette gør sig gældende både ved oliering af over- og underflade på bordpladen.

Det anbefales at der påføres en gennemsigtig/farveløs olie, idet du herved opnår den klareste, reneste og mest originale fremtoning af dit bords naturlige farve.

Dit Åkeskiol vil, efter behandling, stå med en livfuld glød, der fremhæver træets struktur, og tillige sikrer overfladernes smuds- og vandafvisende egenskaber på ny.

    © Åkeskiol 2023
    For at kunne tilbyde dig den bedst mulige oplevelse, når du handler, benytter vi cookies. Ved at benytte aakeskiol.com accepterer du samtidig vores cookie policy. Læs mere »